Hot Club Gypsy Jazz Band
Gypsyjazzen har siden sin fødsel i 30'ernes boblende Paris taget publikum med storm. Sydende soloer og livsfarlige hastigheder på akustiske instrumenter er kendetegnene for denne genre. Med denne konstellation af dygtige unge danske og svenske jazztalenter har Jazzkollektivet samlet et stærkt hold af fortolkere af denne folkekære musik, og dagen byder på håndholdt musik og en stor spilleglæde. Lad dig forføre af sjælelig vokal, forførende klarinet og rivende violin - kom op og dans til guitarens farefulde spil og trommernes rytme. Alt sammen leveret med et skælmsk sigøjnerblik i øjenkrogen, mens vi hylder de gamle mestre.
“Vi havde besøg af Hot Club Gypsy Jazz Band som spillede fantastisk musik! Det er helt sikkert ikke sidste gang vi stifter bekendskab med de helt forrygende musikere.”
– Anja (Marts 2019)
“Rigtig gode musikere som giver publikum lyst til at høre mere!”
– Josefin (December 2019)